Ideen til Barndrømmen opstod i 2009. Her stod Dorthe Foged i en uopvarmet lejlighed i et socialt boligbyggeri uden for Birmingham og talte med den familie, der boede i lejligheden. Dorthe, dengang direktør for Det Danske Kulturinstitut i Storbritannien, var på besøg som en del af en dansk delegation. Og hun var rystet.

Børnene havde for lidt og for dårligt tøj på til det tidlige forår, der var ingen gas til madlavning, og ingen varme på i den lille lejlighed.

Da hun spurgte børnene, hvad de gerne ville være som voksne, så svarede de: ”Jeg vil gerne have et arbejde.” Deres største ønske var at få et job. For når man havde et job, så var der penge til varme, gas, mad og tøj. Børnenes forældre var arbejdsløse, uden muligheder for at betale selv de mest basale regninger, og børnene led under det.

Mødet med børnene og deres familier i det udsatte område gjorde stærkt indtryk. At der kunne være så store skel mellem rig og fattig, slog hende som tragisk i et vesteuropæisk land.

Dorthe gik direkte hjem for at undersøge, hvor mange børn, der lever under fattigdoms-grænsen i Danmark. Tiden var kommet til at gøre noget for en gruppe børn, som ellers ikke får så mange chancer for at vælge en anden fremtid.

Kunst og kultur er et område, som Dorthe kender indgående. Selvom der er nogen evidens for den positive effekt af kunstfagene på børns udvikling, så følte Dorthe, at denne viden ikke var udbredt nok, og at der var meget mere at opdage omkring kunstfagenes indflydelse på børn og unges livsmuligheder. Derfor valgte hun kunstfagene som løftestang for at hjælpe børn og unge.

Dorthe flyttede tilbage til Danmark, og i efteråret 2010 startede hun Barndrømmen. I foråret 2011 fik Barndrømmen sin første donatio. Sidenhen har Barndrømmen ikke bare sørget for kunstneriske og kulturelle aktiviteter for børn over hele landet. Foreningen har også taget initiativ til Det første Børnekulturelle Topmøde, der sætter fokus på metoder, evidens og erfaring indenfor anvendelse af kunst og kultur som social løftestang.

Læs mere om Barndrømmens to indsatsområder:

Go Creative >

Børnekulturtopmøder >



Back To Top