Udendørs koncerter i en Corona-tid
Barndrømmen afviklede d. 13. maj tre udendørskoncerter i Esbjerg på tre forskellige skoler for hundredevis af dejlige børn.
Musikerne der indtog den udendørs scene var: Ole Kibsgaard, guitar og sang, Lisbeth Sagen, violin og Peter Kibsgaard, trommer.
Børnene sang med og bevægede sig til kendte børnesange som Min kat den danser tango, Under stjernerne på himlen, Tju bang chokolademand og andre gamle kendinge.
Vi fik glade smil og søde kommentarer tilbage fra børnene, som nød musikken og den fælles oplevelse med sang og bevægelse.