FN Børnekonventionen har fødselsdag – følg koncerten online


Per Vers. Foto: Peter Nielsen, venstrehaandsarbejde.com

Tusindvis af børns drømme fra hele landet markeres ved storstilet koncert i Musikhuset Esbjerg og afsendelse af hundredevis af børns drømme med flaskepost fra Esbjerg Havn.

1100 børn og unge i Esbjerg Kommune er inviteret til koncert, når organisationen Barndrømmen markerer den nationale kulturindsats Go Creative med et stort offentligt arrangement på FN-Børnekonventionens Fødselsdag mandag den 20. november kl. 11.00 i Musikhuset Esbjerg.

Der er flere tusinde børn og unge i hele Danmark, som er tilmeldt Go Creative, men som ikke har mulighed for at deltage ved selve koncerten, derfor bliver den livestreamet på www.gocreative.dk

Koncerten er med Danmarks bedste freestyle rapper Per Vers og Kaka, rapper/toaster inden for reggae, og inden koncerten, vil børn og unge samles på Dokhavnen for at sende deres drømme ud som flaskepost med et af de store ESVAGT-skibe. Esbjergs borgmester Johnny Søtrup m.fl. vil også være tilstede.

Koncerten er frit tilgængelig under live-udsendelsen og alle er meget velkomne til at følge med.

Klik ind på www.gocreative.dk den 20. november kl. 11-12
                      


Back To Top